Nuværende chefdirigent

Tonicas dirigent hedder Boris Kertsman.

Boris er uddannet trompetist fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, og har siden 2003 været medlem af Daniel Barenboims West-Eastern Divan Orchestra. Derudover har han spillet med bl.a. Staatskapelle Berlin, Konzerthausorchester Berlin, Aarhus Symfoniorkester, på Deutsche Oper og Teatro alla Scala.

Som solist har Boris optrådt med bl.a. Israel Philharmonic, under ledelse af Zubin Mehta, og Haifa Symphony Orchestra. Boris er desuden 2. prisvinder af ”Lions Clubs International Trumpet Competition” i Stuttgart, 1. prisvinder ved Prinsens Musikkorps konkurrence og 1. prisvinder ved Det Jyske Musikkonservatoriums solistkonkurrence.

Udover Tonica, dirigerer Boris Senex Brass Band og Vejen Garden, og har derudover dirigeret bl.a Nordvestjysk-Brass Band, Skanderborg Brass Band, DSB-Harmoniorkester Randers, Aarhus Musikkreds, Da-Capo, FDF Vejle og Randers Swing band.