Oplev TONICA

  • søn
    08
    jan
    2017
    15:00 - 17:00Musikhusets Store Sal, Aarhus

    Skyd året i gang med masser af god og festlig musik leveret af Harmoniorkestret TONICA og nyd en afslappet eftermiddag i godt selskab. En koncert der byder på dejlig musik, sjove indslag og stolte traditioner.

    Det gode selskab består af Trine Gadeberg, der både vil være konferencier og solist, dirigenten Peter Harbeck og sidst, men naturligvis ikke mindst Harmoniorkestret TONICA.

    Harmoniorkestret TONICA består af ca. 50 musikere, hvor spilleglæde og god musik af høj kvalitet er i højsæde.

    Trine Gadeberg er en performer og ideudvikler med en sjælden grad af alsidighed. Som klassisk sanger henrykker hun gang på gang ved sine mange koncerter og hun har spillet og sunget sig igennem nogle af de mest populære musicals på de danske teatre.

    Peter Harbeck er uddannet mag.art. i musik fra Aarhus Universitet og har været ansat som klarinettist i Den Kongelige Livgardes Musikkorps, hvor han senere var ansat som dirigent og chef. Peter har også været ansat som dirigent og musikalsk leder af Søværnets Tambourkorps og er nu freelance dirigent og underviser.

    Medvirkende:
    Harmoniorkestret TONICA
    Solist: Trine Gadeberg
    Dirigent: Peter Harbeck

  • lør
    01
    apr
    2017
    Musikhuset ALFA, Aars
    Oplev Harmoniorkestret TONICA og andre harmoniorkestre ved dette DAO stævne.
    Det foregår i Vesthimmerlands Musikhus "ALFA" i Aars.

    TONICA spiller under ledelsen af René Bjerregaard Nielsen.

  • søn
    18
    jun
    2017
    19:30Musikpavillonen, Ry Havn

    Harmoniorkestret TONICA åbner igen Ry havnekoncerter i år og underholder igen på havnen søndag d. 18. juni 2017 kl. 19.30. Der spilles bl.a. engelsk musik af G. Holst og P. Grainger, marchmusik og musik af danske H.C. Lumbye, under ledelse af den unge dirigent og trompetist Boris Kertsman.
    Publikum får igen i år fornøjelsen af at lytte til Mona Britt Nykjær, der vil synge et par sange. Der er gratis adgang.

  • lør
    26
    aug
    2017
    15:00Rådhushallen, Aarhus

    Dirigenten Jørgen Fuglebæk er klar, når Harmoniorkestret TONICA slår dørene op for årets wienerkoncert. En koncert hvor man ikke kommer udenom Strauss-familien – denne gang kan publikum nyde den skønne Geschichten aus dem Wienerwald. Toner af danske H.C. Lumbye og Radetzky march er selvfølgelig også en tradition og ingen bliver snydt. Det er en fornøjelse at kunne præsentere årets sangsolister, Laura Flensted Jensen og Niels Bo Emgren.

    Entré 80 kr.

  • man
    28
    aug
    2017
    20:00Jazzteltet ved Skt Pauls kirke, Aarhus

    Oplev en festlig aften med Tonicas lystige Tyrolere i jazzteltet ved Skt Pauls kirke!

    Ein Prosit der Gemütlichkeit!

  • søn
    03
    dec
    2017
    Kulturhuset Skanderborg

    Harmoniorkestret TONICA byder igen i år indenfor til en eftermiddag med de største julehits, danske salmer og fællessang - kort sagt: Julelækkerier.

    Få et pusterum i juletravlheden med Harmoniorkestret TONICA og sangeren Mona Britt Nykjær, der med sin fyldige stemme indtager koncertsalen og leder os igennem det musikalske julelandskab. Glem decemberkulden og nyd en afslappet og festlig eftermiddag, med sange som ”Nissernes Vagtparade” og ”Let it go”, inden hele salen sammen med Harmoniorkestret TONICA og Mona Britt Nykjær synger julen ind med salmen ”Vær velkommen”.

    Køb billet allerede i dag og glæd jer til denne herlige julekoncert søndag d. 3. december 2017 kl. 15.00.

    Dirigent: Niels Bo Emgren.

  • søn
    07
    jan
    2018
  • søn
    14
    jan
    2018
    Comwell Teater i Kolding

    Vi gentager vores store success fra nytårskoncerten i Aarhus i Kolding, nu med Peter Harbeck som dirigent. Solist i år er igen: Annette Heick!

    Læs mere om koncerten og forkæl dig selv med en billet på koldingbilletter.dk 🙂

  • søn
    22
    apr
    2018
    13:00Storcenter Nord, Aarhus

    Harmoniorkesteret TONICA byder alle indenfor til en festlig forårskoncert i Storcenter Nord. Udover at byde foråret velkommen kan vi også præsentere publikum for TONICA´s nye dirigent Boris Kertsman. Boris er ikke bare ny til denne koncert. Han vil fremover stå i spidsen for TONICA som fast dirigent. Et samarbejde som både orkester og publikum kan se frem til.

    Til forårskoncerten har vi valgt en buket med festlig, iørefaldende og varieret musik, så alle kan komme hjem med en god oplevelse. En flig af eftermiddagens program skal lige nævnes. Over Overturen til Candide og West Side Story, begge værker af Leonard Bernstein til filmmusik af Ennio Morricone og videre til en samling kendte Kai Normann Andersen melodier og meget mere.

    Så kom og vær sammen med TONICA.

    Vi glæder os til at give jer en god og fornøjelig eftermiddag.

    Billeter kan købes ved indgangen, eller på biletto.dk (link).

  • søn
    17
    jun
    2018